PRISREGN TIL ZOOM FESTIVAL 2026
Aarhus dannede endnu engang rammen om FGUs foto- og filmfestival og VISUAL MEDIA & STORYTELLING sejrede igen i år.
Vi deltog med 5 kortfilm og 5 fotoserier og kom hjem med hele 4 priser: Bedste Film, Bedste Fotografering, Bedste Klipning og Bedste Fortælling.
ZOOM er et unikt samarbejde på tværs af FGUskoler over hele Danmark, som giver kreative elever mulighed for at mødes, dyste og vise deres værker frem.
Vi er super stolte af vores elever!
VINDER: BEDSTE FILM
“DANSEN I DIG” – Produceret af Mandarina Jansson.
Filmen var også nomineret for Bedste Fortælling, Bedste Klipning og Bedste Fotografi.
Dommerne sagde: “Den bedste film formår at samle alle elementer til en stærk helhedsoplevelse. Smukke billeder, velovervejet klipning, et medrivende lyddesign og en original fortælling går op i en højere enhed. Fortællelysten skinner igennem og kommer særligt til udtryk i filmens æstetik og hovedrolleindehaverens præstation, som både føles sikker og ambitiøs på samme tid. Med sit kreative og gennemførte udtryk giver filmen publikum en unik oplevelse af temaet “Fri”!”
VINDER: BEDSTE FORTÆLLING
“ET EFTERLADT LIV” – Produceret af Myroslava Zhdanova & Mandarina Jansson.
Filmen var også nomineret for Bedste Film.
Dommerne begrundende prisen med orderne: “Bedste fortælling går til en film, der er sikkert og gennemført fortalt, hvor både fotografering, lyd og stil arbejder sammen om historien. Den klare fortælling gør, at man som seer trygt kan læne sig tilbage og blive draget ind i en rørende og fin historie, der får hårene i nakken til at rejse sig.
VINDER: BEDSTE FOTOGRAFERING
“TÆNDT” – Produceret af Storm Malling, Cilas Murphy, Paw Hansen og Mikkel Joensen.
Filmen var også nomineret til Bedste Lyddesign og Bedste Film.
Dommerne begrundende prisen med: “Den bedste fotografering går til en film, der tør lege med kameraet og skabe et visuelt udtryk, som både er kreativt og præcist. Lyssætning og farver danner en tydelig visuel identitet, der understøtter filmens tematikker. Med smukke stiliserede dollyskud og stærke close-ups er det tydeligt, at vinderen er Tændt.”
VINDER: BEDSTE KLIP
“MIT STED” – Produceret af Magnus Tetzschner og Emma Lindquist.
Filmen var også nomineret for Bedste Fortælling, Bedste Fotografering og Bedste Lyddesign.
Dommerne sagde: “Filmen med den bedste klipning formår at skabe et stærkt flow, der fastholder seeren fra start til slut, selv i den ellers simple setting. Det varierede klippetempo forstærker de eksperimentelle elementer i filmen. Den simple, men effektive klipning giver netop den relaterbare følelse af at blive overvældet af alle andres forventninger.”
“FRI” – ZOOM FESTIVAL 2026
Produceret af Smilla Larsen.
På Visual Media & Storytelling arbejder vi med video, lyd og billeder på forskellige måder. Vi producerer fx reklamefilm, videopræsentationer, koncert- og teateroptagelser, musikvideoer, portræt- og illustrationsfotos samt fotoreportager. Opgaverne er både bestillingsopgaver fra kunder og vores egne projekter og vi arbejder med alt fra droner til video, foto og lydoptagelser og du lærer alle faserne af en produktion at kende fra de indledende overvejelser om ideudvikling til manuskriptskrivning, optagelse og instruktion og til redigering, klip og mix.
På værkstedet bliver du styrket i at se. At høre. At opleve. Vi vil gøre dig nysgerrig på alt det, du ikke kender, både indenfor film- og fotokunst, men også indenfor andre kunstarter. Så er du bedre rustet til at være med i produktionen af den gode visuelle fortælling.
Værkstedets dagligdag og rytme
På Visual Media indgår du i et sammentømret produktionshold med forskellige ansvarsområder. Der er fokus på den faglige kunnen omkring brug af professionelt optageudstyr, kamera, lys, lydudstyr og digital redigering. I arbejdet indgår kreativ tænkning, idéudvikling og storytelling. Vi får understøttende undervisning i dansk og matematik og vi arbejder også med at lære om sikkerhed og arbejdsforhold i arbejdet med udstyret.
På Visual Media vælger du selv de arbejdsfunktioner og udtryksmidler, som du har mest interesse for. Vi hjælper dig i gang med de områder, du gerne vil arbejde med.
Værkstedets sociale liv
På vores værksted er samarbejde og god kommunikation i højsædet. Vi arbejder sammen om produktionerne og vi supplerer og hjælper hinanden. Vi arbejder med professionelt udstyr og sikkerhed og et godt arbejdsmiljø er også en del af læringen på værkstedet. Vi har masser af spændende udfordringer, og vi lærer, hvordan vi kan hjælpe hinanden og hvordan vi sammen får gode, fælles oplevelser.
En kreativ skole
Visual Media & Storytelling ligger på FGU Vestegnens afdeling i Brøndby, sammen med en masse andre kreative linjer – bl.a. Drama & Scenekunst, Musik & Koncert og Mad & Ernæring.